REn terapi - Hvad Hesten giver





Et liv med dyr



Dyr er fantastiske væsner, som kan afspejle vores egen sindstilstand, og de kan i de fleste tilfælde ved deres blotte tilstedeværelse give noget ro. De dyr, vi som regel omgiver os med som katte, hunde og heste, har lært at læse os og samarbejde med os.





Når vi selv giver os tid til at lære dem at kende og er nysgerrige, så kan vi fungere i harmoni med vores dyr. Jeg har efter mange års og meget varierende genoptræning efter et trafikuheld fundet ud af, at ridning er den perfekte træningsform for mig. Både fysisk og mentalt. Her træner jeg min balance og min styrke, og jeg får motion alene ved hestens bevægelser – ikke ved udefrakommende pres.


Intensiteten af træningen afhænger af, hvor meget jeg arbejder med øvelser på hesten. Om jeg lader mig transportere, eller om jeg styrer hesten. Det er en sund måde at træne på, for jeg kommer ud i frisk luft og får mere ilt og kan tage naturen ind og koble helt af. Det er en fornuftig måde at træne på, for jeg kan styre intensiteten afhængigt af min egen dagsform.


Jeg har købt min egen islænderhoppe, Fjóla, som stod på den gård, hvor jeg kom et stykke tid og havde part på en anden islænder. Hun er et rigtigt fint match til mig. Der er god kemi mellem os, og hun er utroligt rolig, tålmodig og tilbyder sig om og om igen. Med Fjóla har jeg fået hele pakken; nem at passe og håndtere, erfaren og ret nervefast, så jeg kan være tryg ved og på hende.


Jeg har før haft hest og ponyer selv, men måtte lade dem finde nye hjem, fordi jeg ikke var i stand til det hårde staldarbejde efter min trafikulykke. Nu er min drøm om egen hest efter mange år gået i opfyldelse… med meget små skridt hen over 5-6 år kom jeg nærmere og nærmere min drøm. Det vigtigste har været at erkende, at mine kræfter og fysiske formåen aldrig bliver som før uheldet, men jeg kan løse mine udfordringer ved at få hjælp.


Pludselig faldt puslespillet på plads; løsdrift, en ung part på, hjælpemidler som høj skammel og sadelvogn samt ikke mindst støtte og hjælpsomhed fra andre ryttere i stalden, så jeg føler mig mødt og tryg. Jeg så mulighederne. Jeg handlede. Dog har jeg været helt nede, så oppe flere gange i beslutningsforløbet. Angsten for det store ansvar har af og til været overvældende, når kroppen er gået i alarmberedskab for at holde mig fri for ekstra belastninger. Ikke mindst da et fald fra en anden hest begrænsede mig yderligere. Jeg mærker stadig fysisk efterveerne derfra. Mentalt er det lykkedes mig at tackle angsten for at ride (eller rettere falde af). Selvhypnosen har virkelig været min ven her.


Desuden har Fjóla vist sig at være den helt rigtige hest for mig. Hun giver mig så utroligt meget igen. Bare hendes rolige nærvær. Det er ren meditation for mig at stå og nusse og ordne hende stille og roligt, og jeg nyder at lytte til hendes hyggelige gumlen, når hun får müsli eller hø. Det er ren terapi bare at være sammen med hende. Om jeg rider eller ej. Hun virker meget opmærksom på mig, og nogle dage står hun bare med mulen tungt i min hånd, og vi lærer hinanden bedre og bedre at kende. Jeg kan have haft en dårlig nat, være ked af det eller ganske enkelt have ondt i kroppen, men så snart jeg er sammen med hende, så er der fokus på hende, på os – ikke på mig. Ret beset er det ren hypnose, da hypnose er fokuseret opmærksomhed. Der sker så mange gode ting i samværet med dyr, og det giver en naturlig træthed og mental mæthed, og hjernen tømmes for alt det trælse. Jeg er blevet meget gladere igen.


Kærlig hilsen

Annette